onsdag den 6. april 2016

Aktiviteterne, planlægning


Planlægning

Jeg har tænkt over hvordan jeg kan bruge min biotop sammen med min målgruppe, som er dagplejens 0-3 årige. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i mine syv små dværge som jeg har i et bed. Figurerne kender børnene i forvejen, vi går altid hen og hilser på dem når vi er i haven, vi har talt om hvad de spiser, om de fryser, er de mon venner med dyrene i haven osv. Jeg planlægger at de fire aktiviteter skal være sammenhængene over et længere forløb. Jeg vil have meget stor fokus på at børnenes perspektiv er i fokus, de skal have lov til at være nysgerrige og afprøve forskellige ting. Jeg vil derfor til hver aktivitet sørge for at have alt hvad vi skal bruge ved hånden i kasser, så der ikke skal bruges tid på det.

Til hver aktivitet vil jeg lave en lille historie, historien ender ud i en opgave vi skal udføre i fællesskab. Der ikke et facit/et bestemt produkt som vi skal ende ud i, børnenes nysgerrighed, opmærksomhed, fantasi og kendskab til naturen skal styrkes.

Aktivitet 1.
Dværgene introduceres, vi starter med en historie om at dværgene kan høre at det pusler i deres have, noget spiser deres blomster i haven. Hvad kan det være? Vi taler om det, finder på ideer til at hvordan de kan fanges. Her kan fælder af kartoffel, æbler og skåle med forskelligt væske afprøves. Vi kan studere de dyr vi finder i vores insektglas, hvad spiser de, gør de nytte?

Aktivitet 2.
En historie om at dværgene keder sig er trætte og triste, vi skal hjælpe dem. Hvornår har vi det sjovt? Når vi leger, løber, ruller, gynger osv. Kan vi lave en bane ud af de materialer som vi finder i naturen, hvor vi kan rulle løbe osv. Børnene lærer her lidt om genbrug, hvad vi må tage i naturen, og at vi skal passe på naturen.

Aktivitet 3.
Dværgene synes at deres lille hus og have er lidt trist og kedelig, vi skal hjælpe med at dekorere det med hvad vi finder i haven/naturen. Deres kreativitet og nysgerrighed kommer i spil, vi kan sammen undre os over tingene, mælkebøttestængler i vand krøller f.eks. sammen og bliver smukke kruseduller.

Aktivitet 4.
 Vi slutter hele forløbet af med at holde en fest med dværgene og de andre dagplejere, sammen skal vi  finde spiselige ting i naturen til vores fest. Her kan vi få en snak omkring om der er noget vi ikke må spise, maden tilberedes over bål.

1 kommentar:

  1. Hej Carina! Det er nogle rigtig gode ideer du har til aktiviteter i haven. Du kan i forhold til din aktivitet 1 måske koble op på noget af det som den svenske forsker Susanne Thulin arbejder med. Hun arbejder bla. med de ting som optager dig nemlig, hvad er børnenes perspektiv egentlig? og hvordan kan vi kommunikere meningsfuldt med børn omkring naturfænomener. Her er et link til artikel(kopier og sæt op i browseren): https://www.eva.dk/dagtilbud/bakspejlet/bakspejlet-2013/.../download

    Prøv måske at undersøg og vise hvad det er for planter du vil bruge sammen med børnene(aktivitet 4), og måske nogle opskrifter eller links til hvad i vil tilberede sammen. Mvh Ib

    SvarSlet