torsdag den 28. april 2016

Aktiviteter, aktivitet 1

Første side i mit lille hæfte/min lille bog.
Jeg har bagerst i den lavet en plastlomme, som jeg så efterfølgende har lavet om til en lille kasse, heri  har jeg lagt: Pincet, forstørrelsesglas, insektbeholdere, materialer til en insektfælde, en elefant, en tiger og tre forskellige insekter.

Så er aktiviteterne afprøvet på børnene, jeg havde jo som beskrevet tidligere valgt at inddrage mine dværge fra haven som børnene kendte i forvejen. Dette gjorde jeg for at fange børnenes opmærksomhed, men også for at prøve en anden mere skemalagt tilgang til naturaktiviteter.
Jeg har desværre ikke tilladelse til at bruge billederne af børnene her, men jeg har billeder af deres produkter, og så har jeg skrevet mine observationer ned.

Vi startede aktiviteterne op en mandag, historien blev læst( denne omhandlede dværgenes problem med blomster som blev spist i deres have) dyrene, tiger og elefant brugte jeg til at vise børnene, og spørge ind til om det kunne være dem der havde spist blomsterne. Dette var de meget enige om at det var det bestemt ikke! De kom med mange forklaringer på hvorfor det ikke kunne være dem bla. at det er for koldt i min have, de er for store osv.
Jeg præsenterede de tre insekter for dem, Iberisk skovsnegl, mariehøne og bladlus.
Børnene kom straks med spørgsmål, hvor bor de, og hvorfor bor de der? Har de tæer, i så fald hvor mange?
Vi gik i krig med at lede efter dem.

Evaluering  1. aktivitet :
Jeg er meget overrasket over børnenes engagement, de var fuldstændig opslugte af at finde insekter, det var grænseoverskridende for nogle af børnene, men de gjorde det, de har fået styr på mange begreber, stor/lille, mørk/lys. Vi har fundet andre insekter og dyr i haven som er undersøgt.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar